Om superhelte og at blive RASENDE på sig selv

Åååååh, fysisk træning, din #^^€\<]$$\£$ !!!

For at gøre nedenstående mere fordøjeligt, så lad mig starte med at lægge kortene på bordet og sige: Jesus Kristus og jomfru Maria jeg er ikke fan af at gå i fitness. Jeg synes det er mega fedt med de der er totalt dedikerede til proteinpulver, vægte og sukkerfri ketchup, det er jo den bedste samfundsudvikling nogensinde at der er så mange der nu elsker fitness(!) – Jeg forstår bare ikke at man KAN! Så af med alle mine hatte af for dét! Men bare fordi jeg ikke magter det, så betyder det ikke at jeg kan slippe udenom alligevel, desværre, for det er nu engang vigtigt at have en stærk krop, når man danser. Har man ikke en stærk core er balancen ude af kontrol, hvis konditionen ikke i orden bliver man lynhurtigt træt og sjusket i sine bevægelser, og er man ikke stærk i sine ben er man langsom.. la la la og gab og ZzZzzzzZ… Men helt seriøst, så kan det være det rene ragnarok, så her er lidt om, hvordan en fitness-protestant får gennemført træning udenfor dansesalen.

Jeg hepper på, at man finder ud af hvad man synes er fedt træningsmæssigt og så barer fyrer den helt af med dét. Værsågod, et helt gratis råd på sådan en mandag fra mig, der i anledningen af fastelavn åbenbart har klædt midlertidigt ud som personlig træner. Eller ikke.

✖✖✖

Når jeg er i Danmark med arbejde, træning og alle de der “praktisk-gris”-ting der skal nås i løbet af en dag, så er det SÅ svært for mig at få den fysiske træning krydset af. I LA, går træningen til gengæld så let som ingenting, fordi jeg her har langt mere “frihed”, en smule mere motivation, er helt fokuseret kun på dans, og så har jeg fundet ud af hvad der virker for mig:

Jeg ELSKER at hike hver morgen, før hele den gakkede by for alvor vågner, ELSKER morgensolen og ELSKER at gå i min egen verden med musik i ørene og lade op til dagen (.. tror nok LIGE at undertegnede er den ukronede konge af bedste Spotify-playlister til formålet). Når man bor som jeg gør lige nu, på et hostel, i en køjeseng med 7 fremmede kvinder (altså vi ligger ikke i samme seng, de har gudsketakoglov deres egen) og uden et sted hvor man kan sidde selv, så er det ret klaustrofobisk, og jeg kan derfor hverken lade op eller træne herinde. Så UD med mig!

Jeg går op i de smukke Hollywood Hills, får morgensolen med udsigt til Hollywoodskiltet og alle de vilde huse som jeg ikke får råd til nogensinde (før jeg bliver gift med Zac Efron, det er min 2020-plan) og møder alle hundelufterne med deres morgenkaffe. I en by med så meget fart på, er det rart at komme væk fra stress, pres og hele den der intense atmosfære som LA netop er kendt for. Jeg elsker alt hvad der er nede i byen, men jeg elsker ligeså meget at komme op og væk fra det. Se det hele lidt oppefra og tænke lidt på alt muligt andet end dans. Dejligt med refleksionstid, Mathilde-tid og morgenmotion. (Se billeder nederst)

✖✖✖

NÅ! det var lige idyllisk nok – Hvis du stadig læser med, så er jeg faktisk lidt imponeret.

Det skulle handle om træning:

Tidligere, har jeg været en af de der: “Okay, Mathilde Veje din slapsvans, du laver 200 armbøjninger, løber 10 km og ligger i planke i 2 timer når du kommer hjem fra skole HVER DAG”. Så går det bare skidegodt første dag, men så når jeg det sjovt nok ikke liiige på dag 2: “Det gør ikke noget”, tænker jeg, “så laver jeg bare dobbelt i morgen: 400 armbøjninger, løber 20 km og ligger i planke i 4 timer”.. det gjorde det sjovt nok ikke mere overskueligt. Efterfølgende udskyder jeg det så flere og flere dage, mens det hele af uransaglige grunde stadig NØJE bliver sammenlagt og kalkuleret i mit hoved: “I morgen skal jeg bare lave 1400 armbøjninger, løbe 70 km og ligge 14 timer i planke”…. og så er det jo fuldstændigt uoverskueligt. Og SÅ dropper jeg det. Og SÅ bliver jeg træt af mig selv.

DERFOR…

Er det en rigtig god idé at starte hvor det er overskueligt. At man har et minimum af motion som man gør HVER dag, som man VED at man kan lave, så man kommer ind i en rytme. Om minimum er 5 mavebøjninger, 2 armbøjninger og  1 rygbøjning er ligegyldigt (men måske man godt kan presse sig selv bare lige lidt mere end dét). Adele, læste jeg (hende ka’ vi lide!!), skulle bare i fitness hver dag. Det var hendes minimum. Om hun var der i 5 minutter eller i tre timer var fuldstændigt ligegyldigt.

Men overhold minimumsaftalen! At bryde aftaler med sig selv er nok en af de værste ting man kan gøre. Hvis du har aftalt 150 mavebøjninger med dig selv, men stopper ved 120 hver gang, så opbygger man (med fare for at lyde som BS Christiansen) ligeså stille en kvitter-mentalitet. For så stopper du måske også ved 2 km løb når du har aftalt 5 km. Og langsomt kvitter man altid halvvejs med alt hvad man gør. Så er det bedre at sige, at dit minimum altid er 2 km løb, og så kan du give dig selv den største high-five og en stor guldstjerne på køleskabet for alt hvad du løber over.

Min træning i LA

Følgende gør jeg hver dag når jeg er i LA, men det er også kun fordi jeg jo ikke skal i skole eller noget andet end at danse i løbet af en dag. Hvilket også er rigtigt hårdt for kroppen, så jeg har sat følgende som mit minimum:

• 500 mavebøjninger

• 40 armbøjninger

• 200 rygbøjninger

• 5 km hike

• Elastikøvelser, der tager sig af mine nakkeproblemer

.. Det er min personlige minimumsaftale, som jeg har skrevet fysisk ned på en seddel, så det ikke bare er en forestilling i mit hoved, men en reel målsætning jeg har sat. Og det føles nu engang meget rart at overholde aftaler med sig selv. Man gider jo ikke at være sådan en man ikke selv kan stole på. 🙂

X

Mathilde

img_2655img_2658img_2656img_2668

img_2624

 

   

2 kommentarer

  • Dammit, jeg griner endnu. TAK for et grineren og inspirerende indlæg. Jeg måtte altså smide en anbefaling på min blog 🙂
    Hav en skøn dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mathildeveje

      TUSIND tak, det er simpelthen så sødt af dig, jeg sætter kæmpe kæmpe pris på det! 🙏🏽 Glad for, at du kan relatere til det og det ikke bare er mig med fitness-issues 😉 !

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Om superhelte og at blive RASENDE på sig selv